Du træder ind gennem smedens gamle, grønne port og mærker stenkulsrøgen svie i næseborene. I mørket svinger smeden den store hammer mod det glødende jern på ambolten, så gnisterne fyger og klangen fylder rummet.
Her er oplevelse for alle sanser, i det gamle, originale hus, som i århundreder var landsbyens smedje.
Smedjen ejes i dag af en forening med frivillige folk der er sammen om at vedligeholde og bevare bygningen, der stadig fremstår, som da den sidste smed forlod den: med lerstampet gulv, et hjørne med belægning af kløvede marksten og det lille, fine ”kontor” med brede planker på gulvet.
Du ser dig omkring i halvmørket og får øje på mange sære ting som hænger og ligger omkring, og dine hænder fatter om værktøjet og mærker, hvordan de gamle smede stod med netop disse ting i deres store, barkede næver.
I smedjen kan du ofte opleve smeden i fuld gang med at forvandle kedeligt stangjern til nyttige genstande. Hesteskoene hænger i rækker og rundt omkring liggger mange af smedens produkter og gammelt værktøj. Her kan du også få en snak med ham om, hvorfor der skal være så mørkt i smedjen og hvorfor det ikke er tilfældigt, hvad farve jernet har, før han slår på det.
Mens smeden gløder jernet ud, står smedjens frivillige folk parat til at dele historier med dig om hårde, barske dage, om glæde og slid. For her kender vi på helt tæt hold de skæbner, som var bosat i vores smedje. Du kan nemt lirke historier ud af dem: om hvordan smedens hverdag ændrede sig fra fæster til selvejer. Hvordan det var at skulle ændre sin kunnen om hestesko, til at servicere det nye transportmiddel: cyklen. Der kom også en ny omskoling fra at smede de hestetrukne markredskaber til det redskab, der skulle spændes bag på en traktor med langt flere hestekræfter. Det og mange andre historier vil oprulles for dig.
Og der bliver også tid til en hyggepause med et krus smedekaffe eller te, og en bid af smedekonens hjemmebag.
I vores lille museumsbutik kan du desuden finde et lille udvalg af lokale specialiteter.
Takket være en omfattende samling historisk arkiv-materiale, kan vi fortælle historier om, hvordan livet og dagligdagen formede sig for landsbysmedene i Reerslev fra 1801 og frem til nyere tid.