Velkommen i Reerslev Smedie

Reerslevvej 25 A, Reerslev, 4291 Ruds Vedby

Midt i Reerslev finder du det (måske) sidste autentiske smedested i Danmark.
Tag på søndagstur til Reerslev, og oplev et skatkammer af historie og håndværk når frivillige arbejder ved esse og ambolt, som dengang, hvor smeden var landsbyens uundværlig håndværker.
Vil du besøge smedjen på et andet tidspunkt, kan det også arrangeres – ring blot tlf. 3142 5005.

Nu er det blevet endnu nemmere at finde vej til smedjen.
.

 

At besøge den gamle smedje er altid interessant; her træder du ind i en helt anden tidsalder. — For nogen vækker det minder, og for andre giver det et indblik i det gamle håndværk.

I smedjen findes værktøj som er over 100 år gammelt, og alt står urørt, som da den sidste smed stoppede i 2006.

Der er tændt op i essen, så den er klar til smeden, og vi står klar til at fortælle bygningens og smedenes historier.

Vi har ikke faste åbningstider, men står klar til at modtage besøg alle ugens dage. Man skal blot ringe 3142 5005 og aftale tidspunkt.

På udvalgte dage er der smede som arbejder ved esse og ambolt, og her kan børn og voksne selv få lejlighed til at prøve kræfter med jern og ild.

I løbet af sommeren ta’r vi også imod gruppebesøg fra børnehaver, skoler, ældreklubber mv. som kan nyde deres medbragt mad på terrassen.